Briller

Det er med brillemoden som med al anden mode, der er trends, der skifter fra år til år og der er klassikere, man aldrig går galt i byen med. Dog er der en forskel i forhold til de skiftende moder indenfor fx tøj, nemlig, at den teknologiske udvikling i langt højere grad er en del af nytænkningen af briller. Nye materialer og nye måder at gøre tingene spiller en væsentlig rolle for hver ny sæsons trend. Det samme gælder trenden i glas. Især flerstyrkeglas har gennemgået store landvindinger de sidste år med mulighederne for 100% individuel tilpasning. Hos din individuelle selvstændige optiker bliver du ikke mødt med et standardsortiment tilpasset en gennemsnitlig smag. Her kan du få nøjagtig den brille, der passer til dig.

Kom ind og se de flotte nye modeller.

Rokkjaer-7

Brilleglas

Brilleglas fås i flere kvaliteter og prisklasser. Nogle gange er det stelvalget, eller styrken på glassene der bestemmer prisen, andre gang er det økonomien. Alle brilleglas du får os er med refleksbehandling og hærdning. Jo mere specielle dine styrker er, jo mere fordel får du ved at vælge et mærkevareglas.

Uanset hvad du vælger bliver alle glas opmålt med Rodenstock I-profiler, så glassene centreres med 1/10 nøjagtighed. Hvilket betyder at du altid får det optimale ud af dit valg.


Briller til børn

SE-Klub 940x700 1

Flere og flere børn bruger briller i dag. Årsagen er at vi som forældre bliver mere opmærksomme på børnenes syn, og livsstilsændringerne i forhold til skærme og tablets.

Synet er selvsagt afgørende for barnets indlæringsevne og livskvalitet.
Vi kan godt vurdere dit barns syn, og du er altid velkommen i butikken hvis du er i tvivl.
Børn under 10 år, som skal ha briller første gang, skal dog lige omkring øjenlægen inden vi laver brillerne.

Børnebriller skal være stærke, og skal kunne rettes, så de sidder godt på hovedet, og de skal ikke være til at vokse i. Stellet må gerne være fleksibelt så det giver efter for stød. Børn har en anden ansigts anatomi end voksne. Det nytter ikke hvis brillerne er for store, og glider ned, så de kigger over glassene.

Børnebriller skal rettes oftere, vi har mange børn der selv kommer forbi butikken på vej hjem fra skole, for at få justeret brillerne. Det koster aldrig noget, og er kun hyggeligt.

Når du køber børnebriller hos os, får du ekstra garanti, således at hvis brillerne går itu inden for 2 år får du udskiftet reservedele til halv pris. Det gælder også hvis glassene bliver ridsede.

Billeder af glade børn med briller, samt mærker.
Lindberg, Etnia Barcelona, Inface, Kids

Kontaktlinser til børn

Børn kan godt bruge kontaktlinser. Det afgørende er, ikke så meget øjets udvikling, men modenheden og forståelsen til at håndtere dem.
Hvis de er i et øjenlægeforløb, skal man have øjenlægens tilladelse.
Ofte begynder de med endagslinser til lejlighedsvis brug. F.eks sport, bold og springgymnastik. Hvor det kan være svært at vurdere afstandene uden briller.

Skærmbriller

Hvorfor skærmbrille?

Skærmbriller aflaster dine øjne, hvis du sidder mange timer foran en skærm hver dag.

Bruger du allerede briller med flerstyrke, som er lavet til mange forskellige funktioner i kortere tid af gangen, er denne typisk mest velegnet til afstand og den helt korte læseafstand.

Arbejder du ved skærm, vil synet oftest føles anstrengt fordi midterfeltet i din flerstyrkebrille typisk vil have det smalleste læseområde. Det resulterer i, at nakken vippes bagover og skuldrene løftes, hvilket medfører træthed og spændinger i nakke, ryg og skuldre.

En skærmbrille vil afhjælpe, så ovenstående gener undgåes. Den er kort sagt lavet med en anden prioritering af dine synsfelter. Styrken til skærmafstanden bliver den vigtigste efterfulgt af styrken til skrivbordsafstand. Det sker lidt på bekostning af afstandssynet.

For at kunne lave en optimal skærmbrille er det vigtigt, at din arbejdsplads er rigtigt indrettet.

1. skærmen bør placeres så den øverste tekstlinje på skærmen er 15 cm under øjenhøjde

2. Dine underarme bør ligge vandret når hænderne hviler på tastaturet

3. Afstand til skærmen bør være mellem 65 til 90 cm. Større skærm betyder større afstand

4. Undgå reflekser i skærmen

Mål så din arbejdsplads op eller endnu bedre få en kollega til det. Notér målene i måleskemaet, og medbring dette til synsprøven.

Du vil på denne måde opnå en optimal skærmbrille der passer lige præcis dit synsbehov.