Briller til børn

Flere og flere børn bruger briller i dag. Årsagen er at vi som forældre bliver mere opmærksomme på børnenes syn, og livsstilsændringerne i forhold til skærme og tablets.

Synet er selvsagt afgørende for barnets indlæringsevne og livskvalitet.
Vi kan godt vurdere dit barns syn, og du er altid velkommen i butikken hvis du er i tvivl.
Børn under 10 år, som skal ha briller første gang, skal dog lige omkring øjenlægen inden vi laver brillerne.

Børnebriller skal være stærke, og skal kunne rettes, så de sidder godt på hovedet, og de skal ikke være til at vokse i. Stellet må gerne være fleksibelt så det giver efter for stød. Børn har en anden ansigts anatomi end voksne. Det nytter ikke hvis brillerne er for store, og glider ned, så de kigger over glassene.

Børnebriller skal rettes oftere, vi har mange børn der selv kommer forbi butikken på vej hjem fra skole, for at få justeret brillerne. Det koster aldrig noget, og er kun hyggeligt.

Når du køber børnebriller hos os, får du ekstra garanti, således at hvis brillerne går itu inden for 2 år får du udskiftet reservedele til halv pris. Det gælder også hvis glassene bliver ridsede.

SE-Klub 940x700 1

Kontaktlinser til børn

Børn kan godt bruge kontaktlinser. Det afgørende er, ikke så meget øjets udvikling, men modenheden og forståelsen til at håndtere dem.
Hvis de er i et øjenlægeforløb, skal man have øjenlægens tilladelse.
Ofte begynder de med endagslinser til lejlighedsvis brug. F.eks sport, bold og springgymnastik. Hvor det kan være svært at vurdere afstandene uden briller.

sy9553cat2x